0 In Müsli, grød og granola

· BLÅBÆR GRANOLA:

Blåbær granola · 1Som en appetitlig start på møgvejrsfridagen nyder jeg i dette øjeblik en chokosød granola med sunde mandler, kokos og friske blåbær.

Dette er faktisk en ny, gammel granola, for jeg fotograferer alt på ny for tiden og så er det da logisk nok at smage på skidtet (for 117 gang…) så dette er simpelthen en perfektioneret granola.

Apropos, så er det kreative roderi fra mad til foto jo total fornyet og det er så motiverende nu hvor jeg er glad for resultatet. Jeg glædes ved madminderne og den teori jeg nu kan praktisere. Nu har jeg en fornemmelse af forbedring og at blive bedre og bedre til det man vil være bedst til, er jo altid en fornøjelse!

Og hvis man nu som jeg har nok at rode med for tiden, er det lykken med morgenmad der er klar til servering på et øjeblik og har man tid til gastronomiske kreativiteter, skulle man prøve denne sunde selvforkælelse.

· Ingredienser:
150 g. valgfrie gryn
100 g. mandler
25 g. chiafrø
½ tsk. salt
50 g. mandelsmør
25 g. kokosolie
50 g. kokossirup
50 g. kokosflager
50 g. valgfri chokolade

· Mandelsmør:
150 g. mandler fri for skal
Evt. mandelolie

Ovn temperatur: 175° · Almindelig

· Instruktioner:
Ligesom nøddesmør i al almindelighed er mandelsmør simpelthen bare mandler.

Mandelolie kan hjælpe på konsistensen men faktisk er det bare god tid og en dygtig elektrisk hjælper der skal til.

Ekstra mandelsmør kan bruges som man almindeligvis bruger nøddesmør.

Mandelsmør, kokosolie og -sirup varmes i 5 minutters tid ved medium varme og blandes med gryn, nødder, chia og salt.

Bag granolaen på en bageplade med bagepapir i 12-15 minutters tid…

Suppler med chokolade og kokos og nyd granolaen med eksempelvis yoghurt natural og friske blåbær.

Blåbær granola · 3

No Comments

Leave a Reply