HILS PÅ MIG

blog-%c2%b7-billede-til-hils-paa-mig

Mit navn er Anna Emilie. Jeg nyder livet med kærlighed og kreativitet og oplever verden med mine sanser og mit kamera. Jeg bor i et nyt, gammelt hus med min elskede nordmand, som jeg har haft glæde af i 8 år og er lykkelig kone til… Snart er jeg mor og jeg glæder mig som tosset!

Jeg er glad for kunst og kultur og den jeg kan smage på er min favorit. Memories of Emily Ann er inspireret af lysten til at forevige madminder og bloggen er hvor jeg kan være mit eget charmerende selv, tage mig god tid til at nyde livet og være kreativ på mit eget initiativ. Jeg elsker kombinationen af et øjebliks velsmag og et smukt foto at mindes det ved.

Der er skønhed i livets simplicitet. Mad er ikke kompliceret og det er min ambition at inspirere til livsnydelse og forhåbentlig vellykket mad.

· FOTOS OG FOTOGRAFEN:

Jeg elsker at lege med mørke og kontraster. Min legekammerat i øjeblikket er et Nikon spejlrefleks D5300. Jeg er ikke professionel, men glad amatør og har du et sjovt projekt hvor jeg kan være til hjælp, er du velkommen til at kontakte mig!

Og nu er det ikke for at være en sur kælling, for jeg er da glad for komplimentet, men jeg har erfaret at folk fornøjer sig med mine fotos uden at kreditere mig. Det er jeg ikke pjattet med, så nu er I søde at kontakte mig hvis I forelsker jer i et foto, ikke?